Om klinikken:

DSC_0192

Snekkersten dyreklinik er en lille hyggelig klinik, der klarer mindst 95% af alle opgaver. Jeg henviser øvrige få opgaver til dygtige specialister.
Jeg foretager selv de allerfleste former for medicinske og kirurgiske behandlinger. Klinikken har udover konsultationsrummet et operationsrum, et indlæggelsesrum og et tandbehandlingsafsnit, der blandt andet har udstyr til ultralydsrensning af tænder og bortoperation af syge tænder. Jeg har også udstyr til diverse mundhuleoperationer, derunder også behandling for parodontose.

Jeg sætter stor pris på den nære dyreejer/dyrlæge relation; det må aldrig blive stort og upersonligt her hos mig. Da jeg selv tager telefonen opnås altid den bedste dyrlægefaglige vurdering allerede ved dit opkald, og nogle gange er et godt råd det eneste, der skal til!
Jeg går ind for regelmæssige sundhedstjek, hvorved mange ting kan tages i opløbet, før det får udviklet sig til egentlig sygdom. Dyrene siger jo oftest ikke selv til, om de har beller hvor de har ondt.

På klinikken foregår alt så stille og roligt som muligt, så dit kæledyr ikke stresses unødigt, men kan være trygt.
Klinikken ligger i rolige omgivelser i gammelt villakvarter. Jeg er ogsĂĄ selv meget roligt anlagt. Ingen stress og larm.
Da jeg selv er med i alle funktionerne omkring dyrene, lærer de mig rigtig godt at kende og bliver derfor meget trygge ved mig.
Jeg ønsker at behandle dit dyr, som var det mit eget.

Som en service har jeg mange typer medicin hjemme, dvs. du skal efter besøget hos mig ikke nødvendigvis også en tur på apoteket.

Klinikken har rigtig gode indlæggelsesmuligheder, men de allerfleste mindre indgreb og operationer foregår dog ambulant, så patienten kommer hjem samme dag.
Under en evt. indlæggelse vil dit kæledyr blive kærligt tilset og behandlet flere gange i løbet af hele døgnet, da klinikken ligger i forbindelse med min private bolig.
Fordi min klinik er en mindre og meget personlig klinik, og der kun er konsultation efter aftale, er risikoen for smitte fra andre dyr uendelig lille i forhold til andre og større steder (lopper, virus, diarré og opkast mmm.).

Der gĂĄr flere tog og busser til min klinik, og der er gode parkeringsmuligheder lige foran klinikken.
Klinikken er desuden kørestolsvenlig.

Klinikken har et specielt tempereret rum til opbevaring af foder. Jeg sælger diverse foder fra Hill´s, dels almindelig fuldfoder, men også slankefoder og diverse sygdomsdiæter. Jeg giver gerne råd og vejledning om ernæring og udleverer gerne gratis smagsprøveposer.
Klinikken har forøvrigt en god præcis vægt, som du altid er velkommen til at bruge.

Fra min klinik kan du efter aftale hente foder og medicin døgnet rundt alle ugens dage!

Klinikken er tilsluttet dyrlægevagtordning.

PS: hvis du liker klinikkens facebookside holdes du orienteret om det sidste nye, ogsĂĄ tilbud, og du kan bl.a. se sygdomshistorier, som kan have manges interesse..